Hverdagen handler rigtig meget om rutiner og faste mønstre.

Dette kan både være en gave og en forbandelse, eftersom at man kan opretholde sine rutiner uden brug af energi. Til gengæld, så kan det være ufatteligt svært at bryde uhensigtsmæssige mønstre eller gøre noget nyt på en bedre måde.

Derfor bliver vi nød til at gå til vane-psykologerne for at forstå, hvordan at vi kan få en mere bæredygtig hverdag – selv når tiden er knap og stressen er på sit højeste.

Spoiler-alert: Det handler om at gøre tingene så automatisk som muligt.

Vane-forfatteren James Clear, skriver i sin fremragende bog ‘Atomic Habits’ at vi bliver nød til at ‘designe’ hverdagen, så den bliver bedst mulig for os. Viljekræften alene holder os ikke kørende ret længe. Derfor bliver vi nød til at gøre det nemt for os selv at udføre de gode vaner kontinuerligt – og omvendt gøre det svært for os selv, hvis vi føler træng til de dårlige vaner.

Derfor har jeg samlet 5 eksempler i denne artikel på, hvordan at du kan designe en bæredygtig hverdag, således at den bliver så automatisk og nem for dig som mulig.

Bæredygtig Hverdag med motion
Foto: Emma Simpson (Unsplash.com)

1. Sæt beholdere op til affaldssortering

I Danmark satser vi stort på affaldssortering. Det er en vigtig brik i at skabe en cirkulær økonomi, hvor flere og flere materialer genbruges, for at sænke ressourceforbruget. (At vi så ikke har fokus på at forhindre affald og indpakning i første omgang herhjemme er dog en anden snak).

Affaldssortering kræver dog at borgerne hjælper til, og dermed skal du bruge flere kræfter på at få sorteret flere ting derhjemme. Når hverdagen kører derhjemme er det nemmeste som regelt bare at smide metaldåser, plastik og små papstykker direkte i husholdsaffaldet. Det tror jeg vi alle har prøvet.

Men for at designe hverdagen bedre, så kan du med fordel opsætte små mini-skraldespande til disse ting i dit hjem, så det bliver mindre ad-hoc at skulle af med det. Hvis du har plads under vasken ved siden af husholdsning- og bioaffaldet, så er det super. Alternativt kan du måske opsætte nogle ude i bryggerset eller i gangen.

Der begynder også at komme flere og flere løsninger på markedet, der enkelt og elegant løser denne udfordring ved at bygge affaldsløsningen smart ind i køkkenet.

2. Opsæt reminder til at lave grøn madplan

Madspild og kødforbrug er to af de største klimasyndere på verdensplan.

Uanset om du ønsker at skære ned på kødforbruget eller ej, så er der meget at hente både økonomisk og på bæredygtighedskontoen ved at lave en madplan hver uge.

Men for mange, så kan denne vane være svær at opretholde, hvis der ikke er et fast timeslot at gøre dette i.

Derfor er rådet ganske enkelt at sætte en fast aftale i kalenderen til at få gjort dette – gerne med en reminder på telefonen når det er ved at være tid. For mange er dette lørdag eller søndag formiddag inden indkøbsturen.

Psykologien siger ganske enkelt, at hvis der er afsat et bestemt tidspunkt på ugen til det, så er det også nemmere at få det gjort. Det kræver simpelthen mindre energi end hvis det kører ad hoc fra uge til uge. Det samme gælder i øvrigt også ting som træning.

3. Hold cyklen ren og klar

Transporten er også en af de mest omtalte emner når der handler om bæredygtighed, så hvorfor ikke kombinere dette med noget god motion også?

Uanset om det er muligt for dig at tage cyklen på arbejde eller ej, så er der meget at hente økonomisk og bæredygtighedsmæssigt ved at tage cyklen til diverse ærinder.

For mange, så kan motivationen til dette dog godt ryge, når den gamle og rustne jernmaskine skal ud af skuret.

Derfor handler det om, at holde cyklen ren og klar, og dækkene pumpet så ofte som muligt. Når man ved at man kan stryge afsted og alt virker som det skal, så bliver det meget nemmere at indbygge denne vane.

Har du tiden og evnerne, så kan du selv gå og skrue på den ude i skuret. Alternativt, så benyt dig af nogle af de gode tilbud som byens cykelhandlere har, med hensyn til “top til tå” gennemgange.

Endelig, så kan du også leje en cykel på abonnement, som begynder at blive mere populært. Om det kan svare sig rent økonomisk er en sværere beregning, men med denne løsning har du i hvert fald altid en frisk cykel klar.

4. Læg træningstøjet frem dagen i forvejen

Endnu en klassiker indenfor vane-psykologi er det at lægge træningstøjet ud dagen i forvejen.

Det handler om, at ofte så foregår den sværeste handling indenfor de første par minutter. Med hensyn til træning, så er eksemplet, at for de fleste så er det faktisk ikke så svært at udføre selve træningen, så snart man bare er omklædt og i gang med løbet turen, eller står nede i fitness.

Det svære er til gengæld, at få taget sig sammen til at komme i tøjet og afsted i første omgang. Derfor er det så vigtigt, at designe dette step til at være så nemt som muligt.

Tricket er, at du har tøjet liggende fremme allerede fra aftenen før. Det bevirker, at når du står op, så skal du bare tage det på, og så er du sådan set allerede i gang.

Det giver en fantastisk sundhedsboost, og giver dig energi til alle de andre ting du også gerne vil i hverdagen.

5. Opret fast opkøb af bæredygtige aktier

For at det ikke stikker helt udenfor denne blogs tema, så vil jeg selvfølgelig også lige nævne de bæredygtige investeringer.

Når man kigger på f.eks. aktiemarkedet, så kan det være rigtig skræmmende og svært at vide, hvornår at man skal investere.

Derfor er en af de bedste strategier, automatisk at købe lidt op hver måned – dette kunne for eksempel være en bæredygtig investeringsfond eller ETF.

Nogle gange så vil markedet være dyrt, mens andre gange, så vil det være billigt. Med denne teknik, også kaldet dollar cost averaging, så vil du købe det gennemsnitlige marked. Det er en god form for opsparing, som sørger for at du løbende er en del af markedet. Det behøver ikke være et stort beløb, men bare det at få det gjort, kan have fantastiske effekter for din langsigtede økonomi.


Reklame: Har du lyst til at læse mere om bæredygtige vaner, så kan jeg bestemt anbefale at få dit eget eksemplar af Atomic Habits af James Clear lige her:


Afrunding

Jeg håber at disse tips har givet dig mod på, at få designet en mere bæredygtig hverdag.

Jeg ved hvor svært det kan være, at få gjort alle de “rigtige” bæredygtige ting – og det koster på klima-angsten.

Derfor kan du med lidt god samvittighed få indført disse vaner, som jo samtidig både hjælper din økonomi og din sundhed gevaldigt.

Kom gerne med flere bæredygtige tips i kommentarfeltet nedenfor eller på Instagram.

Kilder:

  • Atomic Habits (2018). James Clear. Dafolo.
  • Concito (2011). Madspild er et kæmpe klimaproblem. Thomas Færgemann.
  • Investopedia (2021). Use Dollar-Cost Averaging to Build Wealth over time. James McWhinney.
  • Nordnet (2021). Månedsopsparing – Invester et fast beløb hver måned.
  • Vores Puls (2011). Træn om morgenen: 6 gode råd til morgen-træning. Jacob Rhode.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *