Det som mange har som mål med finansiel frihed er, at kunne leve et liv med mere fritid på en bæredygtig måde.

I den proces, så skruer man op for de grønne tiltag i hverdagen, og skruer ned for udgifterne, så man hurtigere kan opnå ens mål.

Der er dog mindre fokus på de timer, hvor at man bruger allermest tid, nemlig ens arbejde.

For de fleste vil dette netop være en sted, hvor man gør det man er dygtigst til og er interesseret i. Men ofte har det dog ikke meget med bæredygtighed at gøre. Vi arbejder nemlig alle med noget forskelligt og har forskellige muligheder inden for vores profession.

Men det at være en bæredygtig virksomhed begynder heldigvis, at fylde mere og mere rundt omkring i mange industrier. Det begynder faktisk, at blive et vigtigt parameter, når både kunder og nye medarbejdere skal vælge virksomheden til.

Dette kan du udnytte, til enten at vælge en mere bæredygtig arbejdsplads, eller til decideret skifte til en organisation der arbejder for en bæredygtig verden, gennem deres produkter eller vision.

I denne artikel vil jeg gennemgå dine muligheder.

Bæredygtig arbejdsplads
Foto: Carl Heyerdahl (Unsplash)

Undersøg arbejdspladsen

Det første du kan gøre er, at undersøge din nuværende arbejdsplads og sammenligne med nogle af de bedste inden for branchen.

Hvad er visionen og planen for at skabe en klimavenlig, divers og bæredygtig arbejdsplads? Hvad er der sket indtil nu, og hvad er fortsat blot snak?

Det kan være, at du endda selv har mulighed for at påvirke din arbejdsplads i en mere bæredygtig retning gennem diverse tiltag?

Hvis det ser sort ud (bevidst joke), så kan det være at du i stedet kan skabe en masse motivation og glæde i din hverdag, ved at skifte til en mere bæredygtig arbejdsplads inden for din branche.

Disse arbejdspladser, som har fokus på sunde værdier, har det også med at være gode steder at være. Når der er overskud til disse ting, så smitter det også af på arbejdsglæden.

Søg lidt rundt og læs på hjemmesiderne. De fleste har et decideret afsnit under ‘Om os’, hvor at der er fokus på dem som arbejdsplads.

Bør du skifte til en bæredygtig branche?

Vil du skrue rigtig meget op for din bæredygtige impact, så kan være at du endda skal lave et decideret brancheskifte, for at udnytte dine mange timer på arbejdsmarkedet.

Her tænker jeg på, at arbejde for virksomheder, der for eksempel arbejder med den grønne omstilling, producerer bæredygtige produkter eller en organisation der har en bæredygtig vision.

Disse kan findes i alle afskygninger og hvor at du kan bidrage i organisationen med lige præcis det som du er bedst til.

Dette er selvfølgelig ikke muligt for alle, men det er alligevel en måde hvorpå, at du virkelig kan optimere din impact. Dette skal især være, hvis du bliver motiveret, og får glæde ved, at blive udfordret inden for sådan en branche.

Juster dit CV og ansøgning

Når du vælger at søge i disse retninger, med bæredygtigheden som motivation, så bør du også tilrette dit CV og din ansøgning her til.

I og med at der begynder at komme meget fokus på bæredygtighed, så bør også skrive det ind i motivationen for at du søger den pågældende stillingen (udover din generelle interesse i stillingen og hvordan at din erfaring / kompetencer kan løfte opgaverne).

Her kan du også påpege eventuelle fritidsinteresser inden for bæredygtighed længere nede i CV’et. Det kan være at du kører en bæredygtig YouTube kanal eller går op i at drie en klimavenlig have i din fritid. Vurder om det passer ind i den pågældende stilling, men hvis det gør, så fyr bare løs på dette. Det viser at du er en der går op i sagen.

Afrunding

Du bør altid tænke dig godt om inden at du kaster dig ud i store omvæltninger i din tilværelse.

Men er det du et sted, hvor at du er kørt lidt fast i din hverdag, så kan skifte til en mere bæredygtig organisation, give et markant motivationsboost.

Især hvis du blot går og venter på at du kan blive økonomisk fri af din nuværende arbejdsplads.

Kilder:

  • Djøf (2020). Gode råd til jobsøgning.
  • Finduddannelse.dk (2020). 10 tips til en miljøvenlig virksomhed.
  • Ophelia Invest (2020). Forskellen på FIRE, økonomisk uafhængighed & økonomisk frihed
  • Science Report (2020). Danskernes dom: her er de mest bæredygtige brancher. Tine Brødegaard Hansen.
  • Sustain Report (2020). 5 danske virksomheder er blandt verdens mest bæredygtige. Tine Brødegaard Hansen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *