I det nuværende økonomiske system er det pengene, som styrer magten her i verden.

Det bedste forslag til at redde klimaet og løfte de andre bæredygtighedsmål, synes at være et skift til en bedre økonomi.

Dette kan dog være rigtig svært at påvirke direkte som forbruger. Det næstbedste du i stedet kan gøre er, at give verdens organisationer et incitament til selv at være mere bæredygtige, i deres nuværende setup.

I denne guide får du derfor en grundig gennemgang af hvordan, at du som meningmand kommer i gang med bæredygtige investeringer i dag.

Introduktion til Investering

Det at investere i det hele taget er en videnskab i sig selv, og mange mennesker dedikerer deres liv til at blive gode til det. Det berømte citat ‘there is no such thing as a free meal‘ gælder i den grad her, med henvisning til at hvis noget synes nemt inden for den økonomiske verden, så bør du nok tænke dig ekstra godt om.

Med denne skræmmende introduktion ude af verden, så vil jeg dog i stedet sætte fokus på, at det med at investere faktisk ikke behøver at være så svært, som det nogle gange kan se ud på overfladen. Vi har ikke en stor kultur for at investere som almindelig borger herhjemme, men det er heldivigvis noget som mange fællesskaber forsøger at ændre på.

Det bedste du selv kan gøre er, at sætte dig ned og dedikere tid til at læse op på de forskellige emner og introduktioner indenfor investering, indtil at du føler at du er nogenlunde komfortabel indenfor emnet.

Med denne base kan du så begynde at eksperimentere med investering for rigtige penge. I dag kan du faktisk investere helt nemt og med god risikospredning for helt ned til blot 100 kr af gangen. Selvom at dette ikke er et beløb du bliver rig på, så er det god øvelse at se hvordan tallene ændrer sig i praksis.

Investeringer pige smartphone
Foto: Bruce mars på Unsplash

Investering vs. Spekulation

En klassisk misforståelse omkring det, at sætte sine penge i investeringer er tanken omkring spekulation. Du tænker måske på eksemplerne med folk som har mistet alle sine penge på aktiegambles, fordi at de troede at noget kom til at ske som ikke skete. Dette er dog det, som defineres som spekulation.

Investering på den anden side er langsigtede strategier med fokus på beviste, etablerede mekanismer og firmaer. Her sætter du for eksempel penge i en virksomhed som har tjent gode penge gennem mange år, eller fokuserer på det samlede markeds opadgående tendens.

Det som de fleste mister penge på i markedet er ved at købe når markedet topper og paniksælger når markedet er nedadgående. Tiden har dog vist at aktiemarkedet altid vender tilbage til sine gamle niveauer. Så den bedste strategi er, som regelt, at være langsigtet og blot vente de par år det tager før, at din portefølje har samme værdi som den havde tidligere (og nyder at den fortsætter længere op).

Dow Jones gennemsnit 1900 – 2012 (kilde: JL Collins)

Sådan Investerer du i Praksis

I de efterfølgende afsnit vil jeg gennemgå nogle af de helt grundlæggende emner i investering, før at vi kaster os ud i de bæredygtige af slagsen efterfølgende.

Risikospredning

Aktier, Obligationer, Bitcoin, Ejendomme, Guld?

Der er mange forskellige investeringsklasser, som du kan smide dine penge i. Det vigtigste er i virkeligheden nok at ramme en god balance i mellem dem.

I gamle dage var tommelfingerreglen, at gå efter 50% aktier og 50% obligationer.

I moderne økonomi, er det dog mere fornuftigt at have en væsentligt højere andel aktier, samtidig med at det er blevet mere populært at have nogle andre klasser ved siden af dette også.

En mere moderne spredning kunne altså hede noget i stil med 70% aktier, 20% ejendomme og 10% obligationer.

Grunden til at jeg definerer det som procenter på denne måde, er for at få dig til at tænke i at sprede din risiko ud på flere investeringsklasser, samt at sprede de enkelte klassser (som for eksempel aktier) ud også.

Selvom at der er mange hundrede tusinde voksne danskere, som ejer aktier, så viser undersøgelser at langt størstedelen kun har et par få aktier eller kun har danske aktier.

For eksempel har den typiske dansker måske kun lige lidt Mærks aktier og måske lidt hos Danske Bank eller Novo Nordisk. Det er dog utroligt risikofyldt at lægge alle sine æg i, at det går godt henover en lang årrække for disse firmaer.

Derfor sagde Warren Buffet en gang, at man burde sprede sine aktier ud over 20 forskellige organisationer, med en nogenlunde lige fordeling. På den måde, så var man sikret hvis det skulle gå dårligt for et par af virksomhederne.

I dag kan du få denne risikospredning ved at købe for eksempel en ETF (exchange traded fund) eller index, som kan være lidt kompleks at forklare, men firkantet sagt er det en stor gruppe aktier, som du køber på samme tid. For eksempel kan du købe et Index for det danske C25, hvorefter at du nu ejer en bid af samtlige firmaer i de største 25 virksomheder i Danmark.

Dette er en måde hvorpå, at der automatisk bliver ryttet op for dig. Hvis et enkelt firma går konkurs, så bliver det jo bare erstattet af en anden virksomhed, som nu er i top 25. Og så ejer du en del af det, i stedet for det firma, som gik konkurs.

Ulempen er, at du “kun får gennemsnittet” af disse virksomheders vækst i afkast. Men, det kan dog for langt de fleste almindelige investorer være den bedste løsning, frem for at prøve at udsmarte de dygtigste og professionelle investorer, der prøver at slå markedet.

Investeringsklasser

Lige for at alle er med, så kan de forskellige investeringsklasser defineres på følgende måde:

  • Aktier: En aktie er en andel af en virksomhed. Ejer du aktier i et firma på børsen er du dermed medejer af forretningen. Værdien af aktien stiger og falder dermed med den offentlige værdiansættelse af virksomheden. Tror mange at det vil gå virksomheden godt i den nærmeste fremtid, så er der flere der køber aktierne og dermed stiger værdien af den. Desuden kan du i mange virksomheder få andel af overskuddet fra forretningen (det såkaldte udbytte), blot ved at holde fast i aktien.
  • Obligationer: En obligation er en anden måde at sige lån på. Når du har en obligation, så har du i princippet givet et lån til f.eks. en stat eller en virksomhed til en hvis rente over en bestemt løbeperiode. Det er også gennem dette system, at realkreditlån bliver udstedet, så hvis du synes at renten på realkredit er lav, ja så er den vækst du kan få i statsobligationer tilsvarende lav.
  • Ejendomme: Der er mange måder hvorpå at du kan investere i ejendomme på. Den mest enkle er ved selv at købe huse eller lejligheder og så tjene på værdiforøgelsen over tid, eller ved at have løbende indtægter via udlejning af disse. Du kan også investere i det bredere ejendomsmarked ved at købe såkaldte REIT’s gennem aktiesystemet.

Hvor skal du investere henne?

I mange år skulle man have sine aktier og andre værdipapirer hos sin bank. Senere blev det digitaliseret og du kunne se det hele i din netbank. Dette kan du sådan set sagtens stadig, men som regelt er der nogle højere gebyrer ved at have dine værdipapirer stående her.

I stedet kan du prøve at læse mere op på aktiedepoter som Nordnet.dk eller Saxobank.dk. Disse har helt lave gebyrer og har gjort det meget nemt at købe og følge med i sin portefølge. Den generelle holdning er at sidstnævnte er mere avanceret, mens at Nordnet henvender sig mere til lægmanden. Saxobank forsøger dog også at brede sig mere ud i disse år.

Derudover kan du også købe index’er hos for eksempel Sparindex. Hvad index er, kommer vi tilbage til under bæredygtige investeringer.

Et depot på disse sider kan sidestilles med en netbank, hvor du digital har et sted til at samle alle dine digitale værdipapirer. Det er egentlig bare et website, hvor du kan få:

  1. Et overblik over din beholdning
  2. Se dine værdien af din portefølge
  3. Kan få nogle flotte grafer til at følge med i udviklingen
  4. En markedsplads til at købe og sælge flere værdipapirer
Den lille guide til investering - forlaget penge
Betalt Partnerskab: Jeg kan bestemt anbefale Den Lille Guide til Investering, der sikrer at du kommer i gang på den rigtige måde.

Giver Grønne Investeringer Dårligere Afkast?

I mange år var det desværre sådan, at det simpelthen bedre kunne betale sig økonomisk, at investere i såkaldte “sorte” virksomheder. Endda fik man ofte et bedre afkast, hvis man også medtog tvivlsomme industrier så som våben, tobak, alkohold, gambling og så videre.

I nyere tid har de grønne investeringer dog bevæget sig op på højde med de sorte investeringer, og har i mange tilfælde vist større potentiale end de sorte investeringsklasser. Det kan simpelthen bevises nu, at du ikke kommer til at tabe nogle penge, hvis dit motiv er kun at investere i de bæredygtige selskaber.

Som med al anden investeringsteori, så skal du jo investere i den fremtid som du forudser og som du tror på. Her kan man for eksempel nemt forestille sig, at det push der kommer fra både borgere og politikkere, efter en grønnere fremtid, vil skabe større incitament for virksomhederne til at tænke bæredygtigt. Ligesom at hvis du som investor kun støtter med dine penge i de virksomheder der har en bæredygtig dagsorden. Det er de bevægelser, som du investerer ind i.

Bæredygtige Investeringsmuligheder

Så kommer vi endelig til det: Hvordan at du rent faktisk kan hjælpe verden med at blive mere bæredygtig, ved at sætte pengene efter dem som gør mest for den.

Enkeltaktier

Den mest gennemsigtige måde er at sætte sine penge i enkelte virksomheder, som du udpeger baseret på din strategi og dine værdier. Her har du fuld kontrol over hvordan du opbygger din portefølje.

Eksempler på virksomheder kunne være Vestas, hvis du gerne vil støtte vindenergi eller Ørsted, hvis du gerne vil støtte den grønne omlægning.

For nyligt udgav Saxobank en liste over 49 klima aktier, som kan være interessant at skimte til når du skal sprede dine investeringer.

Index og ETF’er

Den nemmeste måde at investere bæredygtigt på er at købe et helt index eller en ETF samtidig. Der er mange gode guides til hvad index og ETF’er er, samt forskellen på dem – men for nu så kan du se dem som en gruppe af akiter som du køber samtidig.

Gode eksempler er Sparindex’s to Index: Dow Jones Sustainability World og Globale Aktier – Etik.

Forskellen på de to index kan på overfladen være svær at spotte, men dykker man lidt dybere er der fra et bæredygtighedssynspunkt enorm forskel.

Etik index’et er et globalt index af virksomheder, men hvor blot de allerværste virksomheder er skåret fra puljen. Dow Jones Sustainability World derimod følger MSCI’s ESG ratings, som er den bunke af virksomheder som får topkarakteren AAA – altså du køber en samling af de allermest bæredygtige virksomheder indenfor hver industri.

Hvad er MSCI’s ESG Ratings?

ESG står for Environment, Social og Governance og de har nedenstående karakterer:

MSCI ESG ratings kategoriseirng
MSCI’s ESG ratings karakterer

Virksomheder defineret som de røde ’Laggards’ er defineret som ’virksomheder der halter bagefter sin industri i forhold til at være eksponeret for, og fejler i at håndtere, signifikante ESG risici’. De virksomheder er karakteriseret i den gule ’Average’ kategori er ’virksomheder med en blandet eller almindelig track record i forhold til at håndtere ESG risici i forhold til industrien. Endelig så er de grønne ’Leaders’ defineret som ’virksomheder som fører sin industri i at håndtere ESG risici’.

Der måles i alt på 37 forskellige punkter og de har ind til videre 7.500 virksomheder og 650.000 aktier analyseret og vurderet ind til videre. Målepunkterne inkluderer:

  • Environmental
    • Klimaforandringer: CO2 udslip, klimamæssigt fodaftryk, finansering af miljømæssigt aftryk, samt klimamæssige sårbarheder.
    • Naturressourcer: Vandstress, biodiversitet og brug af miljøet, samt strømmen af råstoffer.
    • Forurening og Affald: Giftige udledninger og affald, materiale og affald i forbindelse med emballage, samt elektronisk affald.
    • Miljømæssige muligheder: Brug af Clean Tech, grønne kontorer, samt vedvarende energi.
  • Social
    • Menneskelig Kapital: Håndtering af arbejdsstyrke, udvikling af medarbejdere, sundhed og sikkerhed, samt arbejdsstandarder i hele værdikæden.
    • Produkt Ansvarlighed: Produkt sikkerhed og kvalitet, kemisk sikkerhed, finansiel sikkerhed, privatlivs- og databeskyttelse, ansvarlige investeringer, samt håndtering af sundheds og demografiske risici.
    • Pres på stakeholders: Håndtering af kontroversielle ressourcestrømme.
    • Sociale muligheder: Adgang til kommunikation, finansiering, sundhedspleje, samt sundhed og næring.
  • Governance
    • Virksomhedsgovernance: Diversitet i bestyrelser, ansvarlig lønning af direktører, styr på ejerskab og kontrol, samt revisorsyn.
    • Virksomhedshåndtering: Forretningsetik, anti-kompetitiv fokus, transparens med skat, styr på korruption og stabilitet, samt stabilitet i de finansielle systemer.

Har du et firma som har godt styr på alt det ovenstående, så står du virkelig med et godt firma. De fleste virksomheder vil nok ligge på et spektrum på alle de 37 målepunkter.

Dow Jones Sustainability World indexet forsøger dog at følge de bedste virskomheder på disse punkter og tror du på at ovenstående giver en mere bæredygtig fremtid og har bedre forudsætninger for god vækst end deres konkurrenter, så er indexet ikke et dårligt bud.

Solceller på en mark
Du kan for eksempel investere i organisationer der arbejder med solceller.

Afrunding

Jeg håber at ovenstående har givet dig et lille indblik ind i en stor verden. Forhåbentlig har det givet dig mod på at læse mere op omkring investering generalt og hvordan at du kan udnytte disse mekanismer til både verdens og din egen vinding.

Husk at jeg ikke er nogen investerings eller aktieguru, så artiklens forslag skal udelukkende ses som eksempler, der øger forståelsen af markedets muligheder.