Formålet med denne blog er, at forsøge at finde synergierne mellem de to moderne begreber: bæredygtige investeringer og finansial uafhængighed.

I den forbindelse har jeg længe ønsket, at komme ind på et af de mere underbelyste emner inden for disse kategorier, nemlig det at investere i Afrika og Asien.

Landende i de to kontinenter er sjældent nogle man har med i overvejelserne, når man snakker om investeringer og bæredygtighed. Investeringsguruerne har altid fokus på de store økonomier, så som USA, Europa og en enkelt land i Asien: Japan. Dele af bæredygtighedsbevægelsen stemmer i ved, at bruge en masse krudt på at argumentere for, at vi ikke må tillade den voksende middelklasse på de to kontinenter, kommer til at leve på samme ubæredygtige vis, som vi gør det i vesten. “Det kan vores klima slet ikke holde til!”.

Jeg vil dog i denne artikel forsøge at påpege argumenter for, at hvis du vender dit mindset, og drejer en del af dine investeringer over imod de to kontinenter, så vil du ikke alene kunne gøre verden mere bæredygtig. Du vil også aktivt kunne hjælpe til med skabe større lighed. Og læser du bare med for at få et godt investeringstip, jamen så er du også meget velkommen.

Nairobi, Kenya - investere i Afrika og Asien
Nairobi, Kenya – En af mange byer der har oplevet enorm fremgang.

Befolkningsvækst

Vi bliver konstant flere mennesker på jorden og det er gået ekstremt hurtigt i de seneste årtier. Vi er blevet næsten 2 millarder flere, bare i de seneste 20 år. Det kan hurtigt få en til at panikke og tro at det aldrig stopper, med det resultat, at vi inden for en overskuelig årrække vil overfylde hele kloden.

Heldigvis, så er udviklingen i befolkningstallet relativt nemt at forudsige. Her er FN’s forudsigelser nemlig, at vi kommer til se en vækst i det globale befolkningstal, hen i mod år 2100, hvor vi vil ramme omkring 11 milliarder på kloden. Når vi rammer det tal , vil befolkningstallet i stedet blive mere eller mindre stabilt.

Årsagen til dette er, at størstedelen af de lande i verden, som tidligere har fået mange børn per kvinde, nu er nede på en rate et sted i mellem 1-2 børn per kvinde – ligesom vi kender det fra herhjemme.

Det kan man læse om i den enormt anbefalsesværdige bog Factfullness af Hans Rosling, hvor man også kan få statistikkerne på, at børnedødeligheden i verden er faldet ret markant. Det er nu kun i de allerfattigste lande – under 10% af verdensbefolkningen – hvor at man stadig er nød til at få mange børn per kvinde.

I bæredygtighedsøjemed er dette enormt vigtigt, fordi at 1) familierne i verden bliver løfet ud af fattigdom, og 2) at vi har et stabilt befolkningstal at regne med.

11 millarder mennesker giver ganske vist en masse hovedbrud i forhold til om vi mon kan skaffe mad nok til alle? Især når vi i klimakrisen er nød til at tage noget skov tilbage fra landbruget og at det ustabile klima oftere og oftere skader høsten. Men det en udfordring, som vi kan og bør kunne løse.

Du bør ikke længere frygte befolkningsvæksten i verden for klimaets skyld. I stedet bør du slå dit mindset over i mod, at der faktisk opstår en masse muligheder, når nu at de 11 milliarder mennesker er en præmis.

Investering i befolkningsvæksten

Du har nok allerede gættet, at den største vækst i verden, kommer til at ske i Afrika og Asien. Lige nu er verdens befolkning i (meget runde) tal fordelt på 1 millard mennesker i Europa, 1 millard på de amerikanske kontinenter, 1 milliard i Afrika og 4 millarder i Asien.

Men hvordan ser det så ud i 2100? Jo, de næste 3-4 millarder kommer primært til at fordele sig på Afrika og Asien, således at der stadig er 1 milliard i Europa og 1 millard på amerikanske kontinenter, men hele 4 millarder i Afrika og 5 millarder i Asien.

Og hvad har det så at gøre med investering?

Jo, vi har tidligere set på, hvordan at aktiemarkedet altid historisk er gået opad, selvom at vi har gennemgået verdenskrige, depressionen og utallige store kriser undervejs. Årsagen til dette kan meget simpelt koges ned til nogle helt basale drivers i kapitalismen:

  1. Konstant udvikling i teknologi, der gør os mere produktive.
  2. Inflation, hvor at verdens centralbanker forsøger at holde os på 2% årligt.
  3. Der kommer konstant flere mennesker på kloden, der kan tage andel i markedet og forbruge verdens produkter.

De fleste investorer har deres fokus på punkt nummer 1, fordi at de førende teknologivirksomheder ligger i USA, Europa og Japan. Men det betyder ikke at du som investor, ikke også kan satse på punkt nummer 3. I det perspektiv er der enorm gevinst at hente ved, at investere i Asien og Afrika, frem for kun at satse på, at teknologi kan klemme endnu mere effektivitet ud af den eksisterende befolkning.

Kuala Lumpur
Kuala Lumpur, Malaysia – En af de førende hovedstæder i Sydøstasien.

Lighed i verden

Nu tænker du sikkert om det ikke bare at hælde vand på kapitalismen og konsumerismens mølle, at gøre vestens ubæredygtige levevis tilgængelig for de store befolkningsmængder via disse investeringer i Afrika og Asien?

På den korte bane… jo. Men den tendens er alligevel på vej i det nuværende system. Men hvis vi investerer aktivt i de lande, så vil vi i stedet kunne give de lokale virksomheder mulighederne for at udvikle sig mere bæredygtigt. Uden investeringer er landende nød til at bruge mere fossile og konservative metoder for at understøtte deres udvikling – hvilket i historisk kontekst er helt fair.

Derfor er det netop nu, mens at vi stadig er i begyndelsen af den store befolkningsvækst, at muligheden for at påvirke udviklingen er der. Hvis vi endda kan investere direkte i bæredygtige virksomheder og tendenser i de nævnte verdensdele, så kan det faktisk have en markant påvirkning. Disse kontinenter kan måske endda overhale vesten på en række punkter inden for bæredygtighedsomstillingen, fordi at de ikke har samme begrænsninger.

I bogen The Human Planet: How we created the Anthropocene tager to af verdens førende geologer, Mike Maslin og Simon Lewis, et dybt blik ind i om vi om vi er ved at udrydde os selv som art, på grund af vores ubæredygtige levevis. Det centrale spørgsmål i bogen vedrører, om vi mennesker egentlig bare er ligesom en hurtigvoksende bakterie i en petris skål: Konstant voksende og udviklende, indtil at vi en dag rammer kapaciteten for skålen og uddør?

De konkluderer, at der er 3 mulige udfald for menneskehedens fremtid:

  1. Vi ER ligesom en bakterie i en petrisskål, som ender med at uddø.
  2. Kapitalismen og teknologiens udvikling får på en eller anden måde fikset vores problemer og vi kan fortsætte med vores nuværende levemåde – de vurderer dette udfald usandsynligt.
  3. Vi går markant væk fra konsumerismen og over til en bæredygtig levestil.

De oplister flere ændringer der skal gå i opfyldelse for, at vi kan opnå udfald nummer 3. Mange af de ting er allerede kendte punkter, som jeg beskriver her på siden og som du også kan finde på mange andre bæredygtighedsblogs på nettet.

En af de primære drivers viser sig dog at være større lighed mellem verdensdelene, med hensyn til verdens rigdomme. I vesten har der længe været en underlig og implicit forståelse af, at grunden til at vesten er den rigeste verdensdel er fordi, at resten af verden har været ramt af en blanding af uheld og kulturel underlegenhed.

Det kræver dog ikke mange historietimer at forstå, at den primære årsag i virkeligheden består af flere århundreders undertrykkelse fra vestens side – via først plyndringer, siden medbringelse af sygdom og til sidst kolonialisme. Det har haft den konsekvens at verdens rigdomme i løbet af mange århundreder er blevet koncentreret i vesten. Prøv bare at besøge et vestligt musuem.

For at kunne modvirke denne udvikling og begynde at skabe en mere ligelig fordeling af værdens rigdomme, kan du altså med stor fordel begynde at investere i andre dele af verden. Dette vil ikke kun skabe bedre konkurrenceevne på bæredygtighedsfronten, det vil også gøre verden mere lige.

Hvordan du kan investere i Afrika og Asien

En af grundende til investorer typisk har været skeptiske overfor investering i Afrika og Asien, har været at det kan være meget usikkert at forudsige vinderne i disse ustabile markeder.

Derfor foreslår jeg, at du i stedet for enkeltaktier, tager den konservative tilgang, og investerer via ETF’er eller indexfonde i disse regioner i stedet. Denne løsning gør, at du får et gennemsnitlige afkast, men at du eliminerer også risikoen for at du får satset på de forkerte virksomheder.

Der findes en masse Emergent Markets ETF’er derude, men disse vil typisk indeholde allerede store økonomier så som Kina og Brasilien. I denne artikel er det dog klassen under disse markeder der fokuseres på.

Derfor kræver det også at du skal ud i nogle lidt andre ETF’er end normalt. Tjek for eksempel denne oversigt over mulighederne i Afrika.

Husk også, at denne investeringsform er en meget langsigtet trend. Så tænk dig om, hvis du skal bruge de indsatte penge inden for de nærmeste par år. Dette er en investeringsmulighed der er målrettet de kommende årtier.

Maputo
Maputo, Mozambique – I mange år et af de fattigste lande i verden, men nu i rivende udvikling.

Afrunding

Jeg har i denne artikel prøvet finde synergierne mellem to af de helt store bøger inden for bæredygtighed i verden, nemlig Factfullness og The Human Planet.

Du kan nemlig her udnytte potentialet, der ligger i den igangværende store befolkningsvækst i Afrika og Asien til både at skabe større lighed og danne grobunden for den bæredygtige udvikling i hele verden. Hertil gør det ikke noget at der er god mulighed for at vækste din egen økonomi også.

Selvom at disse verdensdele udgør en relativt lille del af de nuværende investeringsstrategier i verden, så håber jeg at det har givet dig inspiration og blod på tanden for at skubbe i den retning.

Kilder

  • FN (2019). World Population Prospects 2019.
  • Foxy Monkey (2019). Best Passive Income Investments. Michael.
  • Lewis, S. & Maslin, M. (2018). The Human Planet: How we created the Anthropocene. Pelican.
  • Rosling, H. (2018). Factfullness – 10 grunde til at vi misforstår verden og hvorfor den er bedre end vi tror. Lindhardt og Ringhof.
  • The Balance (2019). Invest in Africa with these African ETF’s. Mark Kenedy.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *