Formålet med Sustainable Freedom er at gøre læseren bevidst om, samt i stand til at efterfølge, en bæredygtig livsstil uafhængigt af vore moderne samfunds klassiske fælder, så som overforbrug, unødvendig gæld og meningsløst arbejde.

Missionen er at skabe en relevant og let tilgængelig guide, der kombinerer de essentielle principper bag bæredygtige investeringer, finansiel uafhængighed og minimalisme.

Bæredygtige investeringer henviser til konceptet om at investere sine penge i bæredygtige initiativer og organisationer. Penge styrer magten her i verden og dette kan du bruge til din fordel – ved at du lægger dine penge i de mest bæredygtige organisationer, så påvirker du også incitamentet for verdens organisationer til blive mere bæredygtige. “Vote with your dollar”. Dette er en anden, eller en supplerende måde, at være bæredygtig på, end blot at spare i dit personlige forbrug af fly, kød, transport, plastik osv.

Finansiel uafhængighed drejer sig om at kunne leve af sine opsparede penge, således at man ikke er afhængig af en arbejdsgiver for at kunne leve det liv man gerne vil. Det er her frihedsaspektet kommer på banen. Det udspringer sig af, at det at have kontrol over sin egen tid er noget af det der gør en allermest lykkelig. I denne sammenhæng bruges det til at skabe sunde økonomiske vaner, så du oplever friheden fra pengene.

Minimalisme handler endelig om, at kunne fokusere på de ting der er vigtige i dit liv – og skære resten fra. Det er ikke kun godt for din økonomi og planeten, men også godt for dit velvære – og er et naturligt element i finansiel uafhængighed og bæredygtighed.

Det er i synergierne blandt disse begreber, at nøglen ligger til at skabe en bedre fremtid.

Manden bag

Mit navn er Jonas og jeg er innovationsnørd. Jeg er uddannet ved IT Universitet i København, hvor at jeg har en M.Sc. i Digital Innovation og Management. Til dagligt arbejder jeg også med innovationsprocesser, produktudvikling og arbejdet med mennesker heri.

Det er i interessen for bæredygtighed og investeringer, at denne blog er blevet skabt. Her benytter jeg nogle af de værktøjer og indsigter jeg har fået gennem min uddannelse og arbejde, til at skabe mening i nogle vigtige emner, samt at gøre en forskel med de midler jeg har til rådighed.

Håber at du vil læse med og du skal være velkommen til at kontakte mig til enhver tid.